tlf. 8213 2000
forbrug@skivevand.dk

Ebbe skal nok sørge for højvande i kassen... 


Den første november havde vi fornøjelsen at byde velkommen til 58-årige Ebbe Simonsen i en ledende stilling. – Med en solid baggrund indenfor økonomi, IT og ledelse har han de kompetencer, vi behøver for at være den bedste version af os selv og bl.a. yde den bedste kundeservice hver eneste dag.

I tre år har Ebbe pendlet adskillige kilometer imellem sit job på en større industrivirksomhed i Lem ved Ringkøbing og sit hjem i Hem nær Skive. Med jobskiftet får han nu mulighed for at tage cyklen på arbejde. For selvom han holder sig i form med bl.a. badminton og løb, indrømmer han, at cyklen har stået stille meget længe.

Derudover finder Ebbe stor motivation i at lære en ny branche og nye mennesker at kende på netop det her tidspunkt i sit liv. Med fraflyttede voksne børn, en dejlig samlever og eget sommerhus er overskuddet større end nogensinde, og det kan vi bekræfte. Ebbe er på sin fjerde uge hos os allerede faldet godt til.

Endnu engang: Varmt velkommen til dig, Ebbe.