I forrige uge tog vi officielt afsked med vores direktør Mogens J. Nielsen, som i starten af august valgte at lade sig pensionere.
I løbet af de sidste elleve år har han formået at sammenbringe medarbejderne på Norgesvej og været med til at etablere både en ny administrationsbygning og et af Danmarks nok mest moderne vandværker.
Med andre ord: Mogens kan gå på pension med god samvittighed.
Forrige fredag stod den derfor på helstegt pattegris samt øl og vand for vores lokale bryggeri.
Vejret var perfekt til arrangementet som blev holdt i telt med deltagelse af 65 personer, bestående af familie, venner, kollegaer og samarbejdsrelationer.
Eftermiddagen bød ligeledes også på taler fra Mogens, vores formand Betina og vores nye tiltrådte direktør Ivan. Derudover fik Mogens selvfølgelig overrakt gaver.
Vi takker Mogens for de 11 gode år og ønsker ham alt held og lykke med at nyde sit otium – i både ind og udland, med og uden campingvognen