tlf. 8213 2000
forbrug@skivevand.dk

Nyt solcelleanlæg skal gøre os endnu grønnere

Som alle andre i vores land tager vi den grønne omstilling alvorligt og sætter ind, hvor vi kan. Bl.a. med energioptimering.

Vores seneste tiltag er et solcelleanlæg, der netop nu er ved at blive installeret af Co2Pro her på vores adresse, Norgesvej 5.

Ifm. forsyning af rent vand og håndtering af spildevand har vi årligt et strømforbrug på svimlende 1,2 mio. KWh. Et tal, som vi fremover kommer til at reducere betydeligt – takket være solcellerne.

Vores driftsleder Lars Galsgaard Christensen regner med en reduktion på mindst 20%.

Solcellepanelerne, der udgør et areal på 20 x 130 meter, er allerede sat op, og vi forventer, at solcelleanlægget idriftsættes i midten af april.

Det bliver spændende af følge, for snart derefter tager vi hul på sommeren og statistisk set flere solskinstimer end ellers.

Dermed ikke sagt, at solceller kun producerer strøm i solskin. Solcelleanlægget vil være et aktiv for os året rundt. Også i gråvejr.

Hvordan solcelleanlægget præsterer, vil vi og alle, der måtte besøge os, kunne aflæse. Vi får nemlig opsat et digitalt display ifm. anlægget, der afslører strømbesparelsen ’nu-og-her’ og pr. døgn.