Ny driftsleder i drikkevandsafdelingen
Den 1. august bød vi Christian Thomsen velkommen hos os som hovedansvarlig i driftsafdelingen for drikkevand.
Med sin uddannelsesmæssige baggrund og flere års relevant erfaring er Christian kommet godt fra start.
Vores 34-årige kollega har som maskinmester både arbejdet til søs for færgeselskabet Fjordline og haft ansættelse i virksomheder indenfor procesautomation. Senest hos Skive-virksomheden SKAtek med speciale i individuelt tilpassede styringsløsninger og SRO-anlæg til fortrinsvis forsyningssektoren.
Her medvirkede Christian ifm. projektledelse, funktionsafklaring og programmering. Herunder dialog mellem virksomhedens programmører og kunder.
En rolle og en virksomhed, han virkelig trivedes med. Men da jobbet som driftsleder blev ham tilbudt, slog han til. Allerede tidligt i karrieren havde han nemlig en fremtidsforestilling om sig selv som driftsleder hos en forsyningsvirksomhed.
Der var bare lige noget med timingen, indrømmer Christian, der bor i Stoholm. For få uger før første arbejdsdag her hos Skive Vand blev han far til sit og hustruens tredje barn indenfor bare fem år.
Selvom Christian har nok at se til, har han fuld af fortrøstning taget hul på sin anden måned i ansættelsen. Han mener endda, at det er realistisk at håbe på i sin fritid at kunne få ekstra tid til ture på sin motorcykel og sin mountainbike.
Som han siger, var hans afdeling jo i forvejen tegnet af yderst erfarne driftsteknikere, der alle har gjort sig umage i introduktionen og med at få ham til at føle sig velkommen.
Christian kan fremadrettet kontaktes på mail: