tlf. 8213 2000
forbrug@skivevand.dk

Skive Vand søger driftsleder

Vil du stå i spidsen for Skive Vands driftsafdeling for drikkevand? Har du en relevant teknisk baggrund og er en naturlig leder?
Er du god til at samarbejde med både kollegaer, myndigheder og kunder?

Hvis ja – så er det dig vi har brug for på holdet som driftsleder hos Skive Vand til at bidrage til opfyldelsen af vores strategi 2024-2028 “Rent vand til rent liv” - læs roligt videre....

Hvad forventer vi af dig som vores nye driftsleder?

Du vil få det ledelses- og opgavemæssige ansvar for Skive Vands driftsafdeling for drikkevand, der består af dig som driftsleder og fem driftsteknikere. Driftsafdelingens vigtigste opgave er at sikre opretholdelse af en effektiv og sikker drikkevandsforsyning i Skive Vands forsyningsområde.

Vi forventer du kommer med en relevant teknisk baggrund og uddannelse, og gerne med erfaring med ledelse, eller klar til at prøve dig selv af som leder.

Vi forventer du er klar til at stå i spidsen for afdelingen og samtidig indgå i løsningen af konkrete arbejdsopgaver efter behov.


Dine primære ansvarsområder:

  • Ansvar for at koordinere afdelingens daglige opgaver

  • Ansvar for koordinering af tids- og personaleressourcer

  • Ansvarlig for vandværkernes drift og vedligehold

  • Planlægning af ledningsrenoveringer samt mere langsigtede projekter med vandværker

  • Løbende optimering af arbejdsprocesser og – procedurer

  • Ansvarlig for godt samspil med både myndigheder og kunder

  • Personaleansvar og sikring af godt arbejdsmiljø for afdelingens fem driftsteknikere

Dine personlige kompetencer:

  • Du er rolig, velovervejet og imødekommende overfor alle samarbejdspartnere

  • Du arbejder proaktivt, er selvdrivende og klar til at tage ledelsesansvar

  • Du kan motivere andre og er løsningsorienteret

  • Du kan skære igennem og sætte retning

  • Du holder overblikket og har blik for både korte og langsigtede konsekvenser

  • Du er fleksibel, tilgængelig og samskabende

Din baggrund og faglige kvalifikationer:

  • Relevant teknisk baggrund og uddannelse

  • Ledelseserfaring eller klar til ledelsesopgaver og udfordringer

  • Erfaring med kontakt til kunder og andre samarbejdspartnere - herunder evt. myndigheder

  • Erfaring med tekniske installationer – gerne indenfor vandforsyning – men det er ikke et krav

  • Evnen til at forstå og omsætte lovgivning og standarder til handling

  • Indgående kendskab til brug af IT-værktøjer og evt. SCADA-anlæg

  • Kørekort (B)

  • Bopæl i nærheden af Skive

Hvad tilbyder Skive Vand?

  • Du bliver leder af en afdeling, hvor sparring, videndeling og et godt arbejdsmiljø er en selvfølge

  • Du bliver en del af en sammenhængende og helhedsorienteret organisation med mulighed for at følge og være ansvarlig for projekter fra idé til udførelse

  • Mulighed for at bidrage til en bæredygtig drikkevandshåndtering i Skive Kommune

  • Store muligheder for både personlig og faglig udvikling i jobbet – herunder indgå i fagligt relevante netværk

  • En flad organisation med en uformel omgangstone

  • Stor frihed under ansvar og medbestemmelse i løsning af opgaver

  • Fleksible arbejdsforhold og arbejdstider afpasset arbejdsopgaverne

  • Gode løn-, pensions- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og erfaringsbaggrund

Om Skive Vand A/S:

Skive Vand A/S varetager transport af spildevand og spildevandsrensning i Skive Kommune samt forsyning af frisk og godt drikkevand til 75 % af kommunens borgere. I praksis drives og vedligeholdes 7 vandværker, 5 renseanlæg, 800 kilometer ledningsnet til vand og 1000 kilometer ledningsnet til spildevand. Skive Vand A/S ejes af Skive Kommune og beskæftiger p.t. 34 dedikerede medarbejder.

“Vi er stolte af Skive Vand. Skive Vand er i en gunstig position med en sund økonomi, forsyningssikkerhed samt en sikker drift på både drikkevand og spildevand. Vi er aktivt med til at klimatilpasse Skive Kommune, blandt andet ved at nedbringe overløb fra vores anlæg ved kraftige regnskyl og en række andre projekter. Vi spiller en aktiv rolle i relation til fremtidssikring af grundvandsressourcerne i kommunen”
Ivan Drejer, direktør, i Skive Vands Strategi 2024-2028 “Rent vand til rent liv”

Læs mere om Skive Vand her og Strategi 2024-2028 her

Sådan søger du:

ERHR Rekruttering håndterer denne rekruttering. Vær opmærksom på, at vi ikke kan modtage data via e-mail på grund af GDPR-regler. Derfor er det vigtigt, at du sender din ansøgning via. ERHR Rekrutterings hjemmeside og benytter deres rekrutteringssystem ved at du på deres hjemmeside klikke på ''SØG JOB'' i højre side af jobsiden. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Link til stillingsopslag ved ERHR ”Driftsleder – Skive Vand”.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte headhunter og rekrutteringskonsulent Ole Toft Sørensen, ERHR Rekruttering - tlf. 21 67 16 55 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt. Vi screener og evaluerer ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler holdes løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi glæder os til snart at høre fra dig!