Velkommen til vores nye IT/OT-mand
Den 6. januar bød vi velkommen til vores nye IT/OT-medarbejder, Gordon Lyholm, der efter 26 år i samme virksomhed havde mod på nye udfordringer.
Med en baggrund som datamatiker fra Skive EDB Skole og en livslang interesse for IT – har Gordon fulgt udviklingen i branchen tæt. Og sikke en udvikling det har været!
Hos Skive Vand har Gordon nu ansvaret for både den interne IT i samarbejde med Ebbe og de operative tekniske systemer, der holder vores pumpestationer og vandværker kørende.
En klassisk arbejdsdag består af alt fra at hjælpe kollegaer med små IT-udfordringer til at sikre opdatering af servere. Derudover er NIS2-forordningen en vigtig del af hverdagen, da den stiller nye krav til sikkerhed og drift for samfundskritiske virksomheder som vores.
Privat bor Gordon i Skive med sin kone og deres 15-år gamle hund. Når han ikke er på arbejde, nyder han at rejse og besøge sine tre børn, der bor i Aalborg og Skive, eller at gå lange ture i den friske luft.
Vi er glade for at have Gordon med på holdet og ser frem til samarbejdet.